Fransk Bulldog opdræt hos Kennel Regardez Moi

VELKOMMEN TIL KENNEL REGARDEZ MOI
Seriøst opdræt af Fransk bulldog

Passioneret og uddannet Fransk Bulldog opdrætter med stort fokus på sunde, kærlige og racetypiske hunde.

Se nyheder her

Vi er et seriøst DKK-opdræt. Vores arbejde er baseret på 28 års kærlighed og solid erfaring med denne fantastiske race. Vores helt store mål er at opdrætte sunde, mentalt stærke og racetypiske hunde. Der ikke bare klarer sig godt i udstillingsringen, men først og fremmest fungere som de absolut bedste familiemedlemmer i hverdagen.

Vores 6 hunde er af eget opdræt. De er en fuldgyldig del af vores familie. De lever, sover og bor sammen med os, på vores skønne, nedlagte landbrug i Nordjylland ved Vrå. Her har de fri adgang til et sandt hundeparadis på en 3 hektar stor, fuldstændig indhegnet grund.Hvor der er plads til masser af leg, løb og fri udfoldelse året rundt.
Vi har blandt andet etableret en stor legehøj med udkigstårn, rør og dæk, hvor hvalpe og voksne hunde kan styrke deres motorik, balance og nysgerrighed gennem sund og kontrolleret leg. Inde har vi et fitnessrum med løbebånd som bruger flittigt for at sikre stærke og sunde hunde.
Vi prioriterer hverdagen højt og træner regelmæssigt inden for både udstillingstræning, lydighed og hundefitness. Det sikrer, at vores firbenede venner holdes mentalt stimulerede og fysisk stærke gennem hele livet.

Michael er uddannet både hundetræner, dommer, og er under uddannelse som adfærdsterapeut. Vi bruger vores faglige ekspertise og erfaring til at give hver enkelt fransk bulldog hvalp den absolut bedste og mest trygge start på livet. Vi har gennemgået DKK´s opdrætteruddannelse, samt DKK Opdrætter Masterclass
Her på vores hjemmeside kan du klikke dig rundt i topmenuen for at lære os bedre at kende, se billeder af vores hunde eller læse mere om vores fremtidige hvalpeplaner.

Hvis du leder efter en træner eller opdrætter af racen, er du altid velkommen til at kontakte os til en uforpligtende snak

Vi er medlem af Dansk Kennel Klub, samt Bulldogklubben