Regardez Moi Colombus Maggie Grace

Stambogsnavn: Regardez Moi Columbus Maggie Grace
Kaldenavn: Maggie
Fødselsdato: 7. september 2015
Dødsdato: 10. oktober 2024 (9 år)
Forældre: Mor: Regardez Moi A Big Fight By Molly (Molly) Far; Catrinell’s Floridor Etoile (Flori)
Udstillingstitler: Dansk Veteran Champion (DKVECH) og Klub Veteran Champion (KLBVECH)
Sundhed; Røntgenundersøgelser, DNA testet, Bulldogklubbens Sundshedscertifikat
Rolle: Fra Mollys første kuld, fantastisk mor og flokkens bestemte dame

En smuk hvalp og flokkens bestemte dame

Maggie var fra Mollys allerførste kuld.Hun var simpelthen den smukkeste lille hvalp, man kunne forestille sig. Hun voksede op til at blive en meget bestemt dame med masser af personlighed. Der var ingen tvivl om tingene – det gik absolut bedst i flokken, hvis det var Maggie, der fik lov at sætte dagsordenen. Hun bragte også utrolig meget sjov og liv i vores hverdag.

Flotte resultater som Dansk Veteran Champion

Hun blev udstillet en del gennem sit liv. Men ligesom god vin blev hun kun bedre med årene. Det var nemlig først som veteran, hun for alvor indtog ringen og velfortjent fik sine flotte titler som Dansk Veteran Champion og Klub Veteran Champion.

En fantastisk og hengiven mor for sine hvalpe

Som mor var Maggie intet mindre end fantastisk. Hun passede og elskede sine to hvalpekuld overalt på jorden, og for de hvalpe, der blev boende hjemme hos os, fortsatte hun med at være den mest hengivne mor hele sit liv igennem.

Kampen mod sygdom og et vemodigt farvel

Kort før sin 8-års fødselsdag blev hun desværre ramt af en tumor i lungen. Men takket være en ihærdig indsats med CBD-dråber, den helt rigtige kost og gode kosttilskud, fik vi lov at beholde vores elskede pige i mere end et år endnu. Og så var det desværre tid til at sige det sidste, svære farvel. Maggie har beriget vores liv med de mest fantastiske hvalpe og efterlader et stort savn, men også utrolig mange skønne minder.

DNA resultater;

Degenerative Myelopathy (exon 2) N/N
Cystinuria N/N
Congenital Hypothyroidism with goiter N/N
Nereditary Cataract N/N
D-locus N/N