Regardez Moi A Big Fight By Molly

Stambogsnavn: Regardez Moi A Big Fight By Molly
Kaldenavn: Molly
Fødselsdato: 25. juli 2012
Dødsdato: 6. november 2023 (11 år)
Forældre: Mor: Fithian’s NaÍsha Delecious Night (Isha) Far; Store Lindes Flor De Cana Gold
Sundhed; Bulldogklubbens sundhedscertifikat, samt DNA i klubben, røntgen undersøgelser
Rolle: Vores allerførste egetopdrættede hvalp og jeres store mirakel
Historien om Molly – Vores første egen opdrættede mirakel
Molly har en helt uvurderlig plads i vores hjerter. Hun var en del af vores allerførste hvalpekuld. Vejen dertil var lang.. stammor Isha var blevet parret to gange tidligere uden held. Tredje gang var lykkens gang, og vi fik et skønt kuld på fire hvalpe. Molly valgte dog at lægge ud med at give os grå hår i hovedet. Hun “hang” i den grad i bremsen efter fødslen. Situationen var kritisk. Dyrlægen sagde direkte: “I kan godt tage hende med hjem, men jeg vurderer, der kun er 25% chance for, at hun klarer den.”
Men hjem skulle hun. Det at opgive hende var slet ikke en mulighed. Vi kæmpede for hende og sørgede for, at hun fik mælkeerstatning, da hun overhovedet ikke havde kræfter eller evner til at sutte selv. Lykken og lettelsen var derfor ubeskrivelig stor, da hun efter omkring 20 timers intens kamp pludselig begyndte at sutte på min finger. Hun blev straks lagt til Isha, og da hun først fik smag for den rigtige modermælk, så hun sig ikke tilbage. På grund af den hårde start fik hun en helt unik og urokkelig plads i mit hjerte. Og dette er også baggrunden for hendes navn.
Livet som fri “gård”hund og kærlig mor
Molly voksede op til at blive en stærk og livsglad hund. Hun elskede sit liv på vores nedlagte landbrug. Noget af det absolut bedste, hun vidste, var at kunne løbe fuldstændig frit ude på vores store marker og indhegnede arealer. Hun blev aldrig den store stjerne i udstillingsringen. Men hun fik lov til at leve det absolut bedste hundeliv, man kan ønske sig.
Molly endte selv med at blive en fantastisk og kærlig mor til egne hvalpe. Og hun førte vores linjer smukt videre. Hun blev næsten 11 år gammel, og hendes historie minder os hver dag om, hvorfor det er værd at kæmpe for det, man har kært.



